Billeder

Billeder

Du kan finde mange flere billeder fra Vindinge Lokalhistoriske Arkiv ved at trykke på linket: WWW.ARKIV.DK


Den 20. februar 2015 gik arkiv.dk i luften, og en sand kulturskat af billeder, dagbøger, breve og meget mere blev tilgængelig online. Vindinge Lokalhistoriske Forening og Arkiv bidrager sammen med over 600 andre lokal- og stadsarkiver til at gøre kilderne til Danmarkshistorien tilgængelig for alle. Arkiv.dk er utrolig populær. Siden præsentationen i 2015 har der været over 12,9 mio. besøg på siden, og knap 128 mio. sidevisninger.
 
Portalen er efterfølgende blevet videreudviklet, så det nu er muligt at se digitaliserede kilder, høre lydklip og se historiske filmklip. På brugerzonen Mit arkiv.dk er det muligt at gemme favorit-billeder og dokumenter, købe billeder i høj opløsning, abonnere på et arkiv eller en søgestreng, kommentere arkivernes registreringer, som vi kender det fra Facebook, og hjælpe arkiverne med at placere billeder rigtigt på et kort. Arkiv.dk er også blevet lanceret i en engelsksproget udgave, så ikke-dansktalende har bedre mulighed for at dykke ned i det spændende materiale på siden.
 
Arkiv.dk udvikles og drives af Arkibas, som ejes af Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA), og registreringssystemet Arkibas, som ligger bag arkiv.dk, kunne i juni 2019 fejre 30 års jubilæum. 
Arkiv.dk er udviklet med støtte fra A.P. Møller Fonden og Den A.P. Møllerske Støttefond.
Læs mere om Arkibas og Sammenslutningen af Lokalarkiver på www.danskearkiver.dk

Mindstrupgård

Æg- og mælkemand

Aksel Pedersen

Sandvejen


Den gamle bypumpe i Smedestæde fik i 2014 en tiltrængt renovering. 

Det blev muligt at istandsætte bypumpen med donationer fra:

Winthers Smede Entreprise,

Vindinge Lokalhistoriske Forening,

Gl. Vindinge Grundejerforening og Vindinge Vandværk

Indvielsen af den istandsatte bypumpe fandt sted den 29.8.2014