Gennemførte arrangementer

 

Vindinge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Postadresse: c/o Vivi Risbjerg Sørensen, Højvanggård 34, Vindinge, 4000 Roskilde

 

Efterårsturen den 30. september 2018 til Arbejdermuseet - referat er på vej

Dagen startede med stor Brunch i restaurant Dalle Valle i Glostrup.

Herefeter blev dagen tilbragt i ARBEJDERMUSEET, Rømersgade 22, Kbh. K.

 

Sankt Hans fest 2018 - blev aflyst på grund af afbrændingsforbud.

 

Klokkejubilæum - 350 år

I samarbejde med Vindinge Kirke - sognepræst Sofie Frost Bondorf - inviterede vi til foredrag om Vindinge Kirkes klokker den 24. april 2018 i Sognegården.

Der blev fortalt om kirkeklokker, om deres betydning efter reformationen, om klokker der omstøbtes til kanoner, om inskriptioner og selvfølgelig også hvordan de lyder og hvorfor.

De to klokker i Vindinge kirke er støbt i 1526 og 1668 og historien om dem blev også fortalt.

Det var klokkekonsulent, organist & klokkenist ved Sct. Nicolai kirke i Vejle, Erik Kure, der fortalte om kirkens klokker, idet vores yngste klokke har 350 års jubilæum her i 2018.

 

Generalforsamlingen 2017

afholdtes torsdag den 16. november 2017 kl. 19.00 i fælleslokalet på Vindinge Skole

Se dagsorden her.

Efter generalforsamlingen fortalte Jan Arnt om sin bog "Vindinge historier".

Der blev på aftenen foræret en bog til de medlemmer, som var til stede og det var muligt at få bogen signeret af forfatteren.

 

Efterårsturen 10 september 2017 til Faxe Kalkbrud og Geomuseum Faxe.

Turen gik til Kalkbruddet og Geomuseet, hvor der blev fortalt om de mange fossiler, der er mere end 63 millioner år gamle samt historien om det 900 år gamle kalkbrud, der ligger på et koralrev.

Frokosten bestod af den store Søndagsbuffet på Restaurant La Mer i Faxe Ladeplads.

På vej hjem blev der gjort holdt ved Juellund Gods. Avlsbygningerne er i dag forpagtet af Henrik Koier, der i mange år har ”leveret” hestekøretøjer til filmindspilninger. Henrik Koier er førende inden for restaurering af gamle hestevogne og er bl.a. med til at holde den kongelige hestevognspark ved lige.

Læs referat fra turen her.

 

Sankt Hans fest 2017

Sankt Hans festen blev afholdt fredag den 23. juni 2017 på arealet "Ved Volden" for enden af Ørnemosestien (det er den sti som starter ved Lønbjergvej og løber på den vestlige side af arealet med aktivitetsbanen). "Ved Volden" ligger ud mod omfartsvejen, hvor stien møder enden af Mørbjergvænget (efter nr. 77).

Festpladsen åbnede kl. 19.30.

Duoen Leth's Party spillede fra kl. 20.00 til 22.30.

Bålet tændtes kl. 21.00. - Hans Christian Eisen holdt en fin båltale

- Der blev solgt øl, vand og vin til meget rimelige priser.

Vejret holdt heldigvis tørt i år, selv om temperaturen ikke var for høj.

Tak til ca. 250 Vindinge borgere, som så på da bålet blev tændt.

 

Fra gammel kirke til ny sognegård

Tirsdag den 16. maj 2017 kl. 19.30 i Vindinge Kirke.

Vi mødtes i kirken, hvor lokalhistoriker Helge Land Hansen tog os med på en vandring gennem århundrederne. Vi startede med kirkens historie og hørte derefter om altersølvet, som er over 500 år gammelt. Vi bevægede os derefter gennem kirken og historien for at ende i den nye sognegård.

Her var der kaffe og sognegårdens arkitekt Nanna Vöge fortalte om byggeriet. Der blev også mulighed for at tage det nye hus i øjeyn.

Arrangementet var i samarbejde med Vor Frue og Vindinge Sogne.

Omkring 85 personer deltog i arrangementet

 

"Byvandring i børnehøjde"

Lørdag den 13. maj 2017 kl. 10.00, med mødested på kirkens P-plads

Til de bevaringsværdige gravsten på Vindinge kirkegård er der lavet QR koder, som skal stå ved gravstene. QR koderne kan skannes med en smartphone/tablet, hvorefter linket fører til Vindinge kirkes hjemmeside. Her kan man læse om de afdøde og se fotos. QR koderne til de første sten var klar til den 13. maj.

Det var Helge Land Hansen som stod for rundvisningen. Pia Jakobsen og kordegn Martin Gundersen havde lavet ekstra QR koder, som blev sat op rundt om på kirkegården og i de omkringliggene gader med gamle billeder fra Vindinge. Deltagerne kunne så skanne disse billeder imens Helge fortalte-

Dette var en tur hvor børn og børnebørn også kunne være med.

Der deltog ca. 50 voksne og en hel del børn i alle aldre.

Læs mere om projektet under "Aktiviteter" på denne side